Konferencer
René Kristensen, MSc
lektor/ Associate Professor
Denne side omhandler både nye konferencer jeg er ansvarlig for og referencer
til tidligere konferencer, som jeg på den ene eller anden måde har været
involveret i for UC Lillebælt
Imagine the best schools/ Bliss Browne
Det var lykkedes at få fat i Bliss Browne, der med projektet "Imagine
Chicago" fik vist, hvor meget der kan forandres i fællesskaber ved at arbejde
med interview på tværs af alder, køn og arbejde/skole.
Bliss Browne gav på dette års AKT konference 8.3.2011 mange gode eksempler og
fortalte levende de knap 200 deltagere om de overvejelser og muligheder hun så i
at koble disse arbejdsformer til skoleverdenen. Den tænkemåde, hun
repræsenterer, passer som fod i hose ind i den inklusionstænkning, som er så
central i Danmark i disse år.
Foto af Bliss her
Foto af tilskuere her
Appreciative work in schools/ Elspeth McAdam
En konference om anerkendende udvikling af relationer i skolen - ikke mindst
for medarbejdere på AKT- området og specialundervisningen, blev afholdt tirsdag d 9.3. 2010
i Odense som den årligt tilbagevendende AKT konference, der samtidig indgår i
AKT forløbene. I forlængelse heraf blev min oversættelse af Elspeths og Peter
Langs bog Anerkendende arbejde i skoler ekstra aktuel. Læs mere om dette
andetsteds på siden.

Læs mere her:
I sammenhæng med konferencen blev desuden gennemført interne konferencer, hvor
jeg sammen med Elspeth var ude på tre
skoler og lave interne temadage i foråret.
Selvpsykologisk Symposium
Symposiet, der foregår d. 20.3.2010 på Århus Universitet er
beskrevet under det selvpsykologiske netværk. Jeg deltager med en workshop om
pædagogisk udredning. Se programmet under siden om det selvpsykologiske
netværk eller på www.psy.au.dk
Tidligere afholdte konferencer:
Cooperative Learning i klasse- og læringsledelse
En konference om anvendelse af læringsstrukturer i udfoldelsen af klasse- og
læringsledelse
Konferencen blev udbudt af University College Lillebælt i samarbejde med
Cooperative Learning DK på Odense Congress Center
25.5.2009 Kl. 9:30 – 16:45
.jpg)
Keynote speaker: Dr. Spencer Kagan
Workshops: Søren Lohmann, Gunhild Hansen, René Kristensen
Kursusansvarlige: Jette Stenlev, Henriette Skaarup Jensen og René Kristensen
Se mere på:
www.ucl.dk/cfu/cl-konference (Hvis linket driller, kan du kopiere det og indsætte det direkte i browseren)
Bogen om CL er dansk og udgivet af Jette Stenlev sammen med Spencer Kagan
Jeg var med i styregruppen for konferencen og vi ser mange muligheder i at
øve brugen af de bedste samarbejsformer som en del af klasse- og læringsledelse.
Der var 300 deltagere på konferencen, som må siges at have været en stor
succes, der også inspirerede til konkrete forandringer i min egen måde at
undervise på.
Jeg lavede en workshop om at koble Cooperative Learningstrukturerne til en
systemisk tænkning, fordi jeg mente og stadig mener, der er rigtig gode
muligheder, men også faldgruber i den stramme strukturtænkning.
Jeg har efterfølgende fået Spencer Kagan til at skrive en artikel til min
kommende antologi for Psykologisk Forlag. (Se denne)
Ben Furman konference
Den finske psykiater og supervisor Ben Furman kom som oplægsholder på den
årlige AKT Konferencedag på University College Lillebælt (Asylgade) d. 20.4.2009
og inspirerede en stor gruppe studerende og eksterne deltagere.
Ben fremlagde sit 15 punkts program "Børn Kan" for en stor gruppe AKT lærere,
pædagoger og fra forskellige PD-hold, for hvem emnet er relevant.


Læs om hans bog her: www.kidsskills.org/Dansk/index.htm
Dagen efter fortsatte jeg turneen med Ben i Sønderjylland med en intern
konference for AKT folk i Rødding.
Hvilke muligheder giver den systemiske
tænkning for undervisning?
En dag med den systemiske supervisor Peter
Lang i Fåborg Midtfyns kommune
Jeg arrangerede, faciliterede og var oversætter på konferencedagen sammen med
Peter Lang om systemisk arbejde i skolen i Fåborg Midtfyn kommune for små 200
mennesker i september 2008.

Kommunen er efterfølgende gået videre med at arbejde systemisk i forskellige
sammenhænge.
Superkonference om kommunikation og
relationer
Professor Daniel Stern og professor Stein
Bråten har været keynote speakers på vores konference i University College
Lillebælt Asylgade 7-9 i Odense d 3.4. 2008.

De to store kapaciteter indenfor
relationsforskning præsenterede et program, hvor den affektive afstemning,
relationsudvikling og ikke mindst spejlneuronforskningen var på programmet. Se
evt. billeder på
www.kommunikation-relationer.dk
Se billederne fra denne spændende konference:
www.kommunikation-relationer.dk/Superkonference/indeks.htm
www.kommunikation-relationer.dk/Superkonference/indeks_4.htm
www.kommunikation-relationer.dk/Superkonference/indeks_7.htm
www.kommunikation-relationer.dk/Superkonference/indeks_8.htm
Konferencen Relationer og pædagogik

Professor Daniel Stern
En meget spændende konference den 6. november 2003, som Bent Alminde og jeg
var ansvarlige for i Vejle Amts regi.
Konferencen foregik på Munkebjerg hotel ved Vejle Fjord med 500 deltagere og
desværre en venteliste med folk, der ikke kom med.
Der var store navne på programmet.
- Daniel Stern, Professor
- Maria Aarts (Marte Meo metoden)
- Allan Holmgren (DISPUK)
- Helle Jensen - Jesper Juuls medforfatter til bogen "Pædagogisk
relationskompetence"
De fire oplægsholdere gav deres spændende bud på relationernes betydning i
specialundervisningen.
Siden om konferencen findes på
www.syddansk-vpc.dk/relpaed/
AKT konference med Peter Lang marts 2007
Peter Lang konferencen vi afholdt på CVU Lillebælt, Asylgade i Odense om AKT
og specialundervisning d 6.3.07 blev velbesøgt med mere end 300 deltagere. Jeg
oversatte løbende og skrev citater m.m. på skærmen imens.

Hjerne og pædagogik II
Så lykkedes det at få Morten Kringelbach til at komme d 28. august 2007 og han
levede fuldt op til forventningerne! Det var to spændende oplæg om hjernen der
blev leveret på meget pædagogisk, indlevende og ikke mindst morsom måde af den
danskfødte forsker, der til daglig arbejder på det ansete Oxford University i
England.
Du kan se billeder på konferencens hjemmeside.
www.kringelbach.dk
Hjerne og pædagogik - en Munkebjerg konference
Det spændende samarbejde om femstjernede konferencer fortsætter
med konferencen Hjerne og pædagogik, der har fokus på nyt fra
hjerneforskningens frontlinie og mulighederne for at omsætte dette i relationer
og pædagogik. Der deltog 270 engagerede mennesker i konferencen. Desværre måtte
Morten Kringelbach melde fra af tvingende grunde og han blev på fornem vis
erstattet af Anders Gade fra Københavns universitet.
Se de mange gode billeder her:
www.syddansk-vpc.dk/hjerne_paed

Dr phil. Morten L. Kringelbach,
Forsker i hjerneprocesser og underviser i neurovidenskab og psykiatri på
Oxford University, England. (Oplægget er på dansk)
www.kringelbach.dk
Kjeld Fredens
Læge, selvstændig forsker og udviklingskonsulent i neurohabilitering, vismand
i Kompetencerådet.
www.vejlefjord.dk
Susan Hart

Psykolog, specialist i hjerne og affektion, samt i psykoterapi og
børnepsykologi. Foredragsholder og selvstændig praktiserende.
Se mere eller hent artikler på siden:
www.neuroaffect.dk
Peter Lang konferencer på CVU Fyn (nu
University College Lillebælt, EVU)
I mit arbejde på CVU Fyn har jeg inviteret Peter Lang til at komme og holde
konferencer i CVUs regi.
Den 7.3. blev afholdt en ungdomspædagogisk konference på CVU Fyn
Den 8.3. afholdt vi en intern konference for AKT-hold og nogle PD hold, m.fl.
på Socialpædagogisk seminarium i Odense.
D 24.4 havde jeg fornøjelsen af at møde Peter sammen med Ben Furman, en finsk
psykiater. Et berigende møde!
25. 4. kørte Peter og jeg til Kerteminde, hvor 150 engagerede personer havde
en spændende dag med Peter i anerkendelsens tegn.
Og endelig tog vi til Odense, hvor Peter d 26. 4. holdt et spændende om
"Anerkendende skoleledelse". for en stor gruppe ledere og konsulenter.
Konference med Daniel Stern og Peter Lang
Daniel Stern og Peter Lang overgik sig selv på Munkebjerg hotel da de lavede
en enestående fælles konference d 8. 12 2004 for Vejle Amt. Der var 260
deltagere på denne del af konferencen.
Vi følte os utroligt heldige at få en aftale i stand med begge de to
spændende oplægsholdere.

Konferencen blev arrangeret af Syddansk VPC (Bent Alminde) og Vejle Amts
Undervisnings- og Kulturforvaltning (René Kristensen). Spændende billeder kan
ses på siden
www.syddansk-vpc.dk/stern&lang
Her ses et vidunderligt billede af Peter Lang og Daniel Stern i et intenst
samspil, som det var en gave at få lov til at overvære!
Erfaringsudveksling
Der blev som optakt til konferencen lavet et "erfaringsudvekslingsseminar" d
7.12. for knap 50 deltagere. Ideen var at skabe grundlag for udveksling af viden
om best practice blandt deltagerne. Den spændende systemiske forfatter og
supervisor Håkon Hårtveit startede med et inspirerende oplæg og guidede os
igennem inspirationsdagen. Du kan læse og downloade nogle af hans fantastiske og
tankevækkende artikler fra hjemmesiden, hvor også arbejdsmetoden er beskrevet.
www.syddansk-vpc.dk/Stern&Lang/billeder/dag1-web/pages/09.htm
Håkon Hårtveit i dialog med deltagerne efter sit oplæg på
erfaringsudvekslingsdagen. Se også hans artikel i min antologi Fantastiske
forbindelser.
Marte Meo og specialpædagogikken
I Vejle Amts regi har jeg sammen med Bent Alminde lavet en opfølgende
konference med Maria Aarts, opfinderen af Marte Meo metoden.
Marte Meo er en fantastisk spændende måde at udvikle pædagogik på baggrund af
videoobservationer. Om eftermiddagen blev der arbejdet i tre workshops, hvor
Maria Aarts har den ene og Jytte Birk Sørensen, en erfaren og dygtig Marte Meo
supervisor, der er forfatter til to bøger på dansk om metoden, stod Allan Stevn
Bach for. Han er lektor i psykologi, samt Marte Meo supervisor. Allan satte
fokus på samspillets betydning for læring i specialundervisningen.
Konferencen blev holdt d 9. september 2004 på Trinity konferencecenter v.
Fredericia.
Thomas Armstrong (Mange Intelligenser i praksis) i Vejle og Kolding
Thomas Armstrong, som vi havde fornøjelsen af at vise over nettet ved vores
første store konference i Vejle Amts regi i 2001, var den 19. april 2004 i
Kolding og Vejle for at holde foredrag for udvalgte grupper som en udløber af
konferencen i 2001. Det var nogle meget spændende oplæg Armstrong afleverede og
det skabte fornyet inspiration til brugen af Multiple Intelligence i den
pædagogiske udvikling af specialundervisningen i Vejle Amt.
Se nogle meget flotte billeder taget af Helge Blom på
www.syddansk-vpc.dk/armstrong

Thomas Armstrong
[Op] [Ret] |